23948sdkhjf

Hvordan blev Rema 1000 så populær?

Rema 1000 brager ind i toppen af imagemålinger.
Discountkæden Rema 1000 er populær.

Faktisk så populær at kæden gang på gang kommer ud i toppen af loyalitetsmålinger og undersøgelser om positiv omtale i medierne, fortæller Berlingske.

Avisen har spurgt Mads Byder, der er ejer af Help PR, som er kædens mangeårige PR-bureau, hvordan det er lykkedes.

- Vi sætter storytelling på de gode aktiviteter, som Rema 1000 sætter i søen. Her taler jeg ikke om kampagner, men om reelle initiativer. Det kan være initiativer som madspild, mindre brødpakninger og et-styks-priser, samt aktiviteter som sport og aqua camps, ansatte med autisme, senioransatte mv. Der er en lang række initiativer, som Rema 1000 gør på kædeniveau eller lokalt i den enkelte butik, som vi benytter og kommunikerer, forklarer Mads Byder.

Han siger dog samtidig, at der er grænser for, hvor langt man kan komme med PR, hvis produktet ikke er i orden, og at en helt udslagsgivende faktor er det faktum, at kæden består af selvstændige købmænd.

- Naturligvis skyldes det også dygtige medarbejdere på lageret og på hovedkontoret i Horsens, men det kæmpestore ejerskab i butikken via franchisemodellen og franchisekøbmanden, der formår at skabe god stemning og gode kundeoplevelser i de enkelte butikker, udgør den helt store forskel. I princippet kunne vi stoppe interviewet her, siger Mads Byder til Berlingske.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109